Det er min overbevisning, at man ikke behøver stærke kemikalier for at få et lækkert hår. At kunne skåne kunder, miljøet, samt frisøren, for overflødige kemikalier og hormonforstyrrende stoffer, gør mit valg af kvalitetsprodukter til en selvfølge. Alle produkterne i salonen er uden parabener og sulfater. Jeg giver dig personlig rådgivning og udvælger nøje de produkter som passer bedst til netop dit hår og dine behov.

På denne side kan du læse lidt, om de produkter jeg forhandler og arbejder med i salonen.

Kevin Murphy

Kevin Murphy er en serie af miljøvenlige hårprodukter. Produkterne er udviklet af Kevin Murphy til at opfylde professionelle hårstylisters særlige behov. 

Som reaktion på sin utilfredshed med standard produkter på markedet, besluttede Kevin Murphy sig for at udvikle sine egne produkter, som kan give den nødvendige finish, styrke og holdbarhed til et moderne dynamisk look. Alle shampoo-, conditioner-, hårkur samt stylingprodukter i Kevin Murphy serien bygger på den samme filosofi som hudplejeprodukter og indeholder kun de bedste naturlige ingredienser, som giver det perfekte look og den perfekte naturlige duft til enhver hårtype. Produkterne fremstilles i størst muligt omfang af vedvarende og bæredygtige ressourcer, herunder rene essentielle olier, økologiske ingredienser, planteudtræk og naturlige antioxidanter. Alle Kevin Murphy produkter er fri for sulfater og parabener!