Jeg tilbyder

Jeg tilbyder parterapi, individuel terapi og sexologisk rådgivning til:

  • Par i krise.
  • Par, der ønsker et kærligt eftersyn af forholdet.
  • Par der ønsker at forbygge og forstærke kommunikationen.
  • Par eller dig, der oplever udfordringer med lyst, seksualitet og intimitet.
  • Singler, der oplever udfordringer i kærlighedslivet.
  • Dig, der står alene, når din partner ikke ønsker terapi.
  • Dig, der oplever udfordringer i relationer med familie, venner eller i dating.

Her er der plads til ærlighed, sårbarhed og udvikling – i et trygt og respektfuldt rum. Sammen arbejder vi på at skabe klarhed, styrke forbindelsen og finde nye veje – hvad enten det handler om jer som par eller dig som individ.

Parterapi

Parterapi er for jer, der ønsker at bryde fastlåste mønstre og skabe en stærkere og mere tryg relation.

Det kan være, at I oplever gentagne konflikter, afstand, tvivl eller manglende kommunikation. Måske er nærheden og intimiteten blevet udfordret, eller også står I et sted, hvor tillid, jalousi, utroskab eller tidligere svigt fylder i relationen. I parterapien arbejder vi målrettet med at forstå, hvad der sker mellem jer – og hvorfor I bliver fanget i de samme dynamikker igen og igen.

Med udgangspunkt i emotionsfokuseret terapi og tilknytningsteori skaber vi nye måder at møde hinanden på, så der kan opstå mere klarhed, tryghed og reel kontakt. Målet er ikke bare at tale om problemerne – men at skabe forandring i måden, I er sammen på.

Individuel terapi

Individuel terapi er for dig, der ønsker at forstå dig selv bedre og skabe forandring i dine relationer og i dit indre liv.

Måske oplever du lavt selvværd, usikkerhed i relationer eller en følelse af at sidde fast i de samme mønstre igen og igen. Det kan også være svært at mærke, eller udtrykke dine følelser, behov og grænser – eller at stå tydeligt i dig selv i relation til andre.

Du kan også stå i en situation, hvor din partner ikke ønsker at gå i terapi, men hvor du stadig mærker et behov for forandring.

I terapien arbejder vi med at skabe indsigt i dine mønstre og styrke din evne til at regulere, mærke og handle ud fra dig selv – så du kan stå stærkere i dig selv og i dine relationer. Når du får en dybere forståelse af dig selv, bliver det også lettere at skabe relationer, der føles mere ærlige, trygge og meningsfulde.

Sexologisk rådgivning

Sexologisk rådgivning er for dig eller jer, der ønsker at forstå og forandre udfordringer i jeres seksualitet og intimitet.

Det kan handle om manglende eller forskellig lyst, seksuelle frustrationer, skam, usikkerhed eller, at have svært ved at tale åbent om behov og grænser. Når seksualitet bliver svært, påvirker det ofte hele relationen – både følelsesmæssigt og i hverdagen.

I rådgivningen arbejder vi konkret med at skabe større forståelse, åbenhed og tryghed omkring seksualiteten, så der kan opstå en mere fri og forbundet kontakt – både til dig selv og din partner.

Workshops, kurser, gruppeforløb og undervisning

Mine workshops, kurser og undervisning er for dig, der ønsker konkret viden, nye perspektiver og redskaber til at forstå og arbejde med relationer, parforhold og seksualitet.

Indholdet kan blandt andet handle om:

  • Parforhold og kommunikation.
  • Konflikter og fastlåste mønstre.
  • Tilknytningsmønstre og relationsdynamikker.
  • Nervesystemet og følelsesregulering.
  • Barndomsår, skyggesider og triggers.
  • Intimitet og seksualitet.
  • Følelser, behov og grænser.

Jeg deler løbende viden, information og opdateringer om kommende workshops, undervisning eller forløb på instagram: @camillahaugterapi

Ofte stillede spørgsmål